Det kan være, at begrebet skam ikke er en del af det daglige sprogbug, men ikke desto mindre har mange mennesker oplevet følelsen af skam og haft den tæt inde på livet, uden nødvendigvis at være bevidste om, at følelsen har et navn.
Skam ses ofte som en tanke- og følelsesmæssig reaktion på en ubehagelig hændelse, hvor man har følt sig krænket, ydmyget, gjort til grin eller har følt sig nedværdiget.
Mange har oplevet skam som en konsekvens af et handikap, seksualitet, udseende, anderledes livsforhold, alder, kultur, eller noget helt andet. Uanset årsagen til vores skamfuldhed, vil det være fælles for os, at hver gang vi oplever skam, hæmmes vores selvværd og får os til at tvivle på vores eget værd.
Skam beskrives oftest som en lang række af sammenhængende følelser og tanker, som er relateret til følelsen af at være pinlig, forkert, utilstrækkelig, anderledes, udenfor fællesskabet mm.
Med andre ord er følelsen af skam oftest relateret til det indre, toppet med en krosplig fornemmelse af, at man gerne vil gå ind i sig selv, gemme sig, eller blive usynlig for en stund.
I et metakognitivt terapiforløb er skam et begreb, som ofte kommer frem i de indledende sessioner, fordi skam for mange mennesker er en konsekvens af angstlidelser, stress og depression.
I et metakognitivt forløb får du en forståelse af, hvorfor følelserne af skam opstår og ikke mindst, hvordan du kan adskille dig fra følelsen og de relaterede tanker. Tænkt et øjeblik på, hvilke fordele der ville være, hvis du ikke behøvede at engagere dig i følelsen af skam, hver gang den opstår. Eller tænk, hvis du opdagede, at du kan styre, hvad du gør med de tanker, som udløser følelsen af skam. Hvor stort ville dit problem så være?
I det øjeblik du (gen)opdager, at du har styringen over dine tankeprocesser, vil du samtidig opleve, at dine reaktioner på følelsen af skam minimeres og du genfinder evnen til at være mere fokuseret på det ydre og på det liv, du er i gang med at leve.
