Det rette for dig?

Det rette for dig?

Hvad enten du er er diagnosticeret med f.eks. angst, depression eller stress af en fagperson, eller du selv mærker f.eks. indre uro, lavt selvværd, ensomhed eller tankemylder, er metoderne bag den metakognitive behandlingstilgang både velegnet og yderst effektive.


Størstedelen af mine klienter er unge, såvel som voksne kvinder og mænd. Dertil oplever jeg et stigende antal ældre kvinder og mænd, som henvender sig til mig med et grundlæggende behov for at få hjælp til at håndtere stærke følelser omkring f.eks. ensomhed, fremtidsangst og tankemylder generelt.


Fælles for de mennesker, som kommer i terapi hos mig er, at de oplever, at tankerne og følelserne fylder uforholdsmæssigt meget, og påvirker f.eks. deres overskud, humør, selvværd, relationer og energien negativt.

Flere af mine klienter har prøvet andre terapiformer, mens det for andre er nyt at få hjælp gennem terapi. Jeg får også henvendelser fra personer, som blot er nysgerrige på terapiformen, og har glæde af det i en selvudviklingsproces.


Hvis du eller/og dit barn på samme måde, føler dig fastlåst i invaliderende grublerier og bekymringer og en frustration over manglende forandring, er det værd at overveje, om metakognitiv terapi er noget for dig og/eller dit barn.