Anbefalinger
Generelt udtrykker mine klienter, at den metakognitive tilgang både har været en øjenåbner og en livsændrende hjælp for dem.
Jeg har gået til terapi hos Pil i en periode, fordi jeg var nået til et punkt, hvor mine tanker og bekymringer fuldstændigt havde overtaget min måde at leve på. Jeg var altid trist, overtænkte alt, og havde svært ved at finde ro.
Gennem mine sessioner hos Pil, har jeg lært helt vildt meget om mig selv, og fået en meget bedre forståelse for, hvordan mine egne tanker kan påvirke mig i både negativ og positiv retning gennem de øvelser, vi har lavet, og de snakke vi har haft.
Jeg har fået en helt ny måde at tænke svære tanker på, og lært at lade tanker være, uden at overtænke alting.
Det jeg har lært gennem de sessioner, vi har haft vil jeg aldrig være foruden. Jeg er nu fuldstændig overbevist om, at det er mig, der styrer, hvad jeg gør med mine tanker, og at jeg selv kan stoppe det, inden jeg begynder at overtænke for meget.
Kvinde, start 20'erne
Sikken en rejse, jeg har været på! Jeg henvendte mig til Pil, fordi jeg var nysgerrig på den metakognitive metode, som jeg kun havde læst lidt om i bøgerne. Jeg havde lyst til at finde ud af, hvad det kunne gøre for mig.
Jeg har alle tider været en person, som bekymrer mig om fremtiden og grubler om fortiden. Jeg troede, at det bare var en del af mig, som ikke kunne ændres på.
Problemet var, at jeg var træt af altid at befinde mig i mit hovede, og aldrig have overskud til andet end det absolutte minimum i hverdagen. Jeg havde fx aldrig energien til at være rigtigt til stede med mine børn, eller i mit arbejde.
Efter 8-9 sessioner hos Pil, forstår jeg, hvorfor tankemylderet fyldte så meget hos mig, og hvad jeg selv kan gøre for at slippe for det. Jeg er blevet så meget andet end en grubler.
Jeg kan varmt anbefale Pil, både for den dygtige psykoterapeut, hun er, og for det venlige og engageret menneske, som hun også er.
Kvinde, 46 år
Igennem mange år, har jeg forsøgt at få styr på min angst. Nogle få måneder i metakognitiv terapi har gjort en kæmpe forskel for mig.
Jeg har fundet mig selv igen og frygter ikke længere at møde verden.
Fra første dag, har Pil vist en enorm forståelse og empati, og jeg har hele tiden følt, at hun har taget mig i hånden på en virkelig rar og forstående måde.
Fra begyndelsen havde jeg et indtryk af, at Pil ikke ville give slip på mig, før jeg var på rette vej igen. Hun får mine allerbedste anbefalinger herfra.
Kvinde, 34 år
Jeg var helt nede at vende, da jeg kontaktede Pil. Hun lærte mig hurtigt, hvorfor jeg havde det som jeg havde det, og gav mig fra første session tro på, at det kunne blive bedre.
Det var virkelig befriende for mig både at forstå, hvad der var årsagen til min stress og ikke mindst, at der var hjælp at hente.
Jeg har kun haft 5 sessioner i alt, men de har været utrolig lærerige for mig og jeg kommer uden tvivl igen,
hvis jeg falder tilbage i de samme dårlige tankevaner fra før.
Mand, midt 40'erne
Min mor havde anbefalet mig at tage kontakt til Pil, fordi jeg længe har været plaget af angstanfald og generel fysisk uro (og angst for angsten). Dårligt selvværd og mobning i skolen oven i, havde gjort mig usikker og utilpas socialt.
Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg henvendte mig til Pil, fordi hun har formået at åbne op for nogle helt nye måder at se mig selv og min omverden på.
Det har været en kæmpe forandring for mig, og jeg ved nu, hvad jeg skal gøre for ikke at komme tilbage i de gamle, uhensigtsmæssige vaner.
Kvinde, 26 år
Jeg har gået i online terapi hos Pil over ca. 2 måneder. Jeg startede, fordi jeg havde tendens til at overtænke og følte, at jeg skulle gøre det, for at få ro i mit sind - men faktum var, at det gav mig det stik modsatte.
Under mit forløb hos Pil, er jeg blevet klogere på mig selv, og ikke mindst, hvorfor jeg tænker som jeg gør,
og hvordan jeg kan håndtere mine tanker på en anderledes måde.
Uanset, hvad jeg har sagt til Pil i mit forløb, er det blevet vel modtaget. På intet tidspunkt har jeg følt mig forkert eller misforstået.
Pil har grebet situationen hver gang.
Jeg kan kun anbefale Pil, hvis man som jeg, gerne vil have mere styr på tankemylderet og arbejde med sine tanker på en ny og effektiv måde.
Kvinde, slut 20'erne
Den metakognitive form var ny, men det rigtige for mig.
Jeg har aldrig før tænkt, at det var muligt eller godt for mig at slippe mine tanker, og jeg har altid lært, at jeg skulle blive ved med at mærke efter og lytte til mine tanker, for at få det bedre.
Nu har jeg lært at bruge væsentlig mindre tid og færre kræfter på alt, det jeg tænker og føler, og har fundet lysten igen.
Tro mig, jeg kan virkelig anbefale både terapiformen og Pils varme og tillidsfulde måde at være på. Hun har været en stor støtte,
og jeg er kommet så meget stærkere ud på den anden side.
Kvinde, 57 år
Jeg startede hos Pil, fordi jeg havde det svært og min læge anbefalede mig metakognitiv terapi. Jeg begyndte at læse op på det og kunne se,
at det gav mening i forhold til mine udfordringer med tankemylder,angst/bekymringer mv.
Vi har både mødtes fysisk og online. Og begge dele har fungeret godt.
Selve terapiformen er overordnet enkel. Men fordi det er så langt fra, hvordan jeg (og mange andre) er opdraget til at tænke, var det udfordrende at lære.
For det er helt nye vaner, der skal trænes og læres.
Jeg har været rigtig glad for mit forløb hos Pil og bruger det, jeg har lært, i min dagligdag.
Kvinde, midt 40'erne
Grundet en del store livsomvæltninger, har jeg af flere gange opsøgt psykolog og andre behandlere/terapeuter. Men sjældent er jeg gået derfra “lettere”, da de problemer der har ramt mig i sagens natur ikke har kunnet forsvinde. Hver gang en ny krise har ramt mig, har jeg søgt hjælp hos en ny terapeut.
Hos Pil har jeg for første gang oplevet at få de redskaber jeg har manglet til at håndtere at være i livet med de problemer, der har ramt mig, og stadig føle en glæde ved livet og mærke et overskud jeg ikke har haft længe!
Efter jeg er stoppet hos Pil, er min far havnet i er kræftforløb og skal have svulsten fjernet om kort tid. Før Pils hjælp, ville jeg være blevet handlingslammet af sorg, bekymring, frygt og tristhed. Men vha de teknikker, Pil har lært mig, har jeg selv formået at kunne være i frygten og tristheden uden at blive opslugt af den.
Så kort sagt har Pil og hendes anvendelse af metakognitive teknikker, givet mig livsglæden tilbage på trods af de uheld der har ramt mig.
Jeg giver Pil de bedste og varmeste anbefalinger!
Kvinde, slut 40'erne
Igennem de sidste par år, har jeg besøgt flere forskellige psykologer og terapeuter, fordi min (social)angst var begyndt at æde mig op. Jeg var træt af at fortælle den samme historie om og om igen, og det var faktisk en stor lettelse for mig, at Pil ikke gik i dybden med min fortid og mine følelser af fiasko.
Sessionerne har været meget konkrete og jeg elskede alle øvelserne, både fordi de gav mig blod på tanden og samtidig en forståelse af, at det ikke er indholdet af mine tanker, som er problemet, men derimod alt det, jeg gør ved dem.
Nu er jeg overbevist om, at det er mig, som styrer, hvad jeg gør med mine tanker og ikke omvendt. Men det har krævet øvelse og hjemmearbejde, som til tider har været grænseoverskridende. Men det har været det hele værd! Tak for din hjælp.
Pige, 19 år